I foråret 2020 begyndte jeg - efter et langt stressforløb - et arbejde i hjemmeplejen. Jeg havde brug for køretiden mellem besøgene til at hvile min hjerne. Og da det var et stort distrikt var der ofte meget køretid. 10 minutter er meget køretid i den branche!! Og den tid var uvurderlig for mig da bilen blev mit bede-rum. Det var så dejligt at kunne koble af, snakke med Jesus og være klar til næste besøg og til tiden med kollegerne.
En aften havde jeg længere transporttid, da jeg skulle til en anden by og hjælpe. Ikke så ringe. På vejen tilbage oplevede jeg pludselig at der sad en engel på sædet ved siden af mig. Jeg kunne se den – og alligevel ikke se den, men der var ingen tvivl. Den sad på min iPad, hvilket jeg var lidt flov over… Havde jeg vidst hvad der skulle ske, havde jeg flyttet iPad’en! Men jeg vidste også, at der var en mening med englens besøg. En borger var i særdeleshed i mine tanker for hun og jeg har talt om Jesus, om sygdom, om helbredelse, og livet efter døden osv. og hun har oplevet at Jesus er blevet mere virkelig og levende for hende.
Så, da jeg kom til hende om aftenen, bad vi sammen – ikke første gang, men fordi hun havde haft en svær tid med sin sygdom, ville hun på det tidspunkt allerhelst bare dø. Vi talte om at Gud kender tiderne – og at hun indtil det er hendes tid, kan være lys og salt for de mange unge mennesker som kommer ind i hendes hus for at hjælpe.
Jeg har nu et andet arbejde, men vi ses stadigvæk. En dag jeg kom på besøg talte vi som sædvanligt om livet, og hvordan det former sig for os hver især. Hun nævnede den dag, jeg havde talt til hende om at være lys og salt, hvordan de ord var gået langt ind i hende. Og hun sagde: ”Du aner ikke hvor mange der kommer og snakker med mig. Alle dem fra hjemmeplejen snakker og fortæller mig ting fra deres liv – og jeg får lov til at lytte og så Ordet. Det er helt fantastisk.” Hun var så taknemlig til Jesus over at blive brugt.
Jeg tænker på hvordan det englebesøg gav mig modet til at vide at der skulle ske noget ekstraordinært. Det er ikke hver dag jeg ikke bare trøster en borger når det er svært. Her var ingen trøst, her var en opgave, og af Guds nåde fik jeg lov til at formidle den til hende! Og jeg fik lov til at køre i bil med en engel!!
