header


Vidnesbyrd

Min frelse og dåb

Den 11. maj 2010 tog jeg imod Jesus Kristus som min frelser på et Aglow møde i Hobro, 65 år gammel.
Jeg havde deltaget deltaget i 2 Aglow møder tidligere, hvor jeg ikke blot havde truffet mange smukke, dejlige kvinder men også 2 "engle", nemlig Birthe og Annelise. De tog så varmt imod mig, men det var mere end det, specielt Birthe med hendes rolige og kærlige gemyt, hun kom og sad hos mig og spurgte ind til hvem jeg var, hvor jeg kom fra, og hvordan jeg havde det.

De to kvinder spurgte, om de måtte komme ud og besøge mig, og det gjorde de flere gange, hvor vi snakkede om alt muligt, mest om Jesus og Gud, og de bad for mig, det var fantastisk, at der blev sendt bøn til Gud om mig, lille Elna, det var fantastisk, det havde jeg aldrig prøvet før.

11. maj mødet var med ægteparret Enqquist, og jeg var så heldig at komme til at sidde ved siden af dem. Snakken gik rundt omkring, om at den og den dato, var de forskellige mennesker blevet kristne, og jeg hørte, at efter de var blevet kristne, var det blevet nemmere at læse og forstå Biblen. Jeg var et stort spørgsmål, og måtte spørge om forklaringer og forsøgte at være lidt kæk og sige, at jeg havde overvejet at købe en anden bibel, for jeg synes det var svært at finde mening i den jeg havde.

Min venlige sidemand forklarede mig om det at blive personlig kristen og han synes at jeg skulle følge med ham op og så ville han bede for og med mig og føre mig til at modtage Jesus, som min frelser.
Jeg kom med mange forbehold. Jeg var ikke rede; jeg var ikke god nok, jeg vidste ingenting, jeg forstod igenting osv, osv. Enquist sagde kærligt til mig, at vi aldrig synes vi er klar, du kan lige så godt gøre det nu.

Til min egen forbavselse sad jeg på en stol, midt i salen og fulgte Enquist's bøn om at tage imod Jesus. Det var stort, ikke sådan at jeg sprang op på et bord og dansede, ej heller faldt jeg om på gulvet og talte i tunger.
Jeg gik stille ned og satte mig på min plads og havde en vished om at være Guds barn. Det var en beslutning jeg tog, at jeg vil tro på Gud, og at Jesus Kristus er min frelser.

Ud af den beslutning er der vokset en utrolig megen glæde, kærlighed og lys i mit liv. 2 år tidligere døde min mand, og jeg flyttede ud i min lille hytte i skoven og bakkerne. Jeg havde ikke været alene før, jeg havde ingen venner, og kendte ikke de få mennesker der bor i mit område, min familie var noget fjern. Jeg var ensom og bange/utryg for alt. På mit natbord lå der 1 dolk, 1 peberspray og der var også en kølle indenfor rækkevidde.
> Vinduer og døre blev forsvarligt lukkede. Jeg var bange for: at der blev noget i vejen med mine huse, jeg ikke kunne lave, at der blev noget i vejen med min bil, at jeg ikke havde penge nok, at der blev problemer med min familie osv, osv, osv.

Mit liv før jeg blev kristen var mørk. Efter jeg blev kristen blev der lys, ikke uden vanskeligheder, men fyldt med lys og kærlighed. Mine våben ved sengen blev fjernet, mit vindue er åben, også om natten, ofte glemmer jag at lukke/låse døre. Jeg opsøgte mine naboer, og kom til at kende mange, nogle er blevet mine gode venner.
> Jeg blev ledet til menigheden i Hadsund, som er blevet en dejlig kærlig familie i Herren. Et nyt liv, en ny forunderlig verden verden åbnede sig for mig. Det er som om små problemer løses for mig. Min gamle bil brød sammen, jeg havde ikke penge på bogen til at købe en ny, og der er 7 km til nærmeste købmand.Så ringede naboen og spurgte, om jeg skulle have handlet ind, om jeg ville med ind og handle, eller jeg skulle bare sige, hvor jeg skulle hen, så ville de køre med mig, det er jo helt fantastisk. Det er noget med at ydmyge sig og sige ja tak, jeg har brug for hjælp, og ikke bare være superkvinden der kan og vil selv. Mennesker vil gerne hjælpe!

Pludselig blev jeg kontaktet at en, der gerne ville købe min sommerhusgrund i Stenbjerg. Der blev handlet uden ejendomsmægler, og ja, så kunne jeg invesstere i en lille bil! I Gud kan alting ske, han lægger alt til rette. Det er fantastisk.

Den 5 august i år, 2012, blev jeg døbt i Herren Jesus Kristus. Dåben er for mig en lydighedshandling og en tro på og et håb om at få del i opstandelseskraften. Siden da har Gud virkelig virket ind i mit liv på mange måder og mit liv har fået en fylde og en vished som er helt ubeskriveligt.

Tak Herre, min Gud for alt!

Elna Gjerding




TILBAGE TIL VIDNESBYRD